Sammenbragt konfirmation – slug kamelerne

sammenbragt konfirmationSæsonen for konfirmationer er over os, og det giver hovedbrud i mange sammenbragte hjem. Jeg har samlet et par gode råd til en sammenbragt konfirmation. Hvis det virker som en samling selvfølgelige og banale råd, så glæd dig over, at du lever i en sammenbragt familie med et lavt konfliktniveau.

Mit fokus her er de voksne. Jeg tror på, at hvis de voksne har det godt, er der overskud til at sørge for, at børnene har det godt.

 

  1. Hvis det overhovedet er muligt, så hold festen sammen
    Man bliver kun konfirmeret én gang, og det er en underlig splittet ting at holde fest to gange – hvor nogle kan være med i kirke og andre ikke kan. Så hvis det på nogen som helst måde er muligt at holde gode miner til slet spil denne ene dag, så gør det.
  2. Fordel det økonomiske ligeligt
    Lad nu være med at lægge urimeligheder oven i et i forvejen konfliktfyldt felt. Find om muligt storsindet frem denne dag.
  3.  Et neutralt sted er at foretrække
    De fleste har ikke økonomien til at holde konfirmation i festlokaler – men måske er der en spejderhytte eller lignende, I kan være i, så I er på neutral grund og ikke hjemme hos den ene part. Nye partnere kan have det meget svært med at være hjemme hos eks’en. Det er ofte nemmere på neutral grund.
  4. De nye partnere skal også have lov at være i kirken
    Det er ikke sikkert, der er plads til alle på bænken, men så sørg for enten at sidde sammen med din nye kæreste et andet sted i kirken eller sørg for, at han/hun sidder sammen med andre.
  5. Placér par sammen på bordplanen
    Mors nye mand skal sidde ved siden af mor, og fars nye kone skal sidde sammen med far – og ja, barnet skal have lov at have sine forældre på hver sin side denne dag. Hvis altså I kører med en traditionel bordopstilling. At placere fars nye kæreste nede i hjørnet ved siden af Onkel Kurt er den sikre opskrift på dårlig stemning.
  6. Lad far tale før papfar
    Selvom papfar ser børnene oftere end den biologiske far, så vis ham respekt denne dag og lad ham komme før på talerlisten. Vis storsind.
  7. Tag vare på din kæreste
    Din kæreste er på udebane – hold øje med ham/hende. Sørg for, at han/hun ikke føler sig efterladt. Lav konkrete aftaler om, hvordan han/hun bedst hjælpes igennem dagen.
  8. Gives gaver med din eks – så husk din kæreste
    En jordomrejse fra Far & Mor og ingen nævner mors mand og fars kæreste – det går ikke.
  9. Hold dig ædru
    Der er potentielle konfliktfelter hvor du end kigger hen sådan en dag – så hold dig ædru. Det er nemmere at styre uden om konflikterne på lav promille.
  10. Det er barnets fest
    Det er derfor, du skal opføre dig ordentligt over for din kæreste, din eks og alle omkring dig. Glæd dig over, at det kan lykkes at holde festen sammen, fordi du tager ansvar.

 

God fest.

 

 

 

Din sammenbragte familie har brug for dit lederskab

Lederskab i familien er helt centralt for, at familien lykkes. Ikke bare som sammenbragt familie, men som en hvilken som helst familie. Det er blot måske endnu mere vigtigt for den sammenbragte familie, at der er tydeligt lederskab.

Lederskab familie

Lederskab i familien – hvad betyder det overhovedet?

Jeg møder rigtig mange, der ikke orker noget som helst med lederskab, når de har fri og er hjemme sammen med deres børn. Børn de måske kun ser 3, 4 eller 7 dage i løbet af 2 uger. Når børnene endelig er der, så vil de hygge og have det rart.

Og det forstår jeg da godt. Men hvad er egentlig vores vigtigste opgave som forældre?

Jeg er den gammeldags type. Forstået på den måde, at min overbevisning er, at vores vigtigste opgave som forældre er at vise vores børn vores version af det gode liv. Altså sådan som vi forstår, hvad det gode liv er.

For at vi kan det, så kræver det, at vi tager vores lederskab af familien alvorligt.

Lederskab betyder ikke at være skrap og diktatorisk.

Lederskab betyder at lede vejen og være tydelig. Tydelig og kærlig når dem, man leder, går den vej, som man ønsker – og tydelig og kærlig, når de ikke gør.

Den tydelighed og kærlighed skaber ro og forudsigelighed for børnene. Og det er godt for børn. Det modsatte – ringe forudsigelighed og utydelige rammer – skaber stress og uro hos børn.

For at I kan tage det lederskab, så er det helt afgørende, at I er enige om, hvilke værdier, der skal styres efter hjemme hos jer, og hvordan I hver især forstår dem.

 

Eksempler på værdier

F.eks. kan en værdi være hjælpsomhed. Det er vigtigt for jer at lære jeres børn at være hjælpsomme. Forstået på denne måde, så er det blandt top 5 værdier for jer. (Det kunne lige så vel være sundhed, arbejdsomhed, humor, ærlighed osv. osv. Nu tager vi bare hjælpsomhed for eksemplets skyld.) Der vil være vidt forskellige opfattelser af, hvad “hjælpsomhed” betyder. Derfor er det meget vigtigt, at I får talt om, hvad I hver især forstår ved hjælpsomhed.

For mig personligt er hygiejne enormt vigtigt. Det kan man ikke se på hundehårene rundt omkring i hele huset, men jeg kan næsten ikke holde kvalmen tilbage, når der ikke vaskes hænder lige inden nogen laver mad – og da slet ikke, hvis jeg skal spise det.

Så tal om, hvad der er vigtigt for jer. Og tal dernæst om, hvad I forstår ved det.

Når I har gjort det, så kan i lede ud fra det.

 

At lede familien med værdier

Det vigtigste i lederskab er at gå forrest.

Hvis vi holder fast i hjælpsomhed, så er det vigtigt, at du som den voksne først og fremmest er hjælpsom.

Det næste er, at du taler om det, du ser som at være hjælpsom. Ellers skal børnene selv regne ud, hvad der for jer “tæller” som hjælpsomhed.

Når lille Ida hjælper med at dække bord, så siger du f.eks. “det gør mig glad, når du hjælper.”

På den måde gør I med de vigtigste værdier for jer.

 

Så… tag lederskab. Vis vejen. Vær tydelig.

Og gør det sammen. Det er helt centralt, at det er de to voksne, der sætter retningen og tager lederskabet for fællesskabet.

 

Læs mere om ledelse i familien i Jesper Juuls nye bog Førerulve. (Jeg har ikke læst bogen endnu, så anbefalingen baserer sig på, at hans menneskesyn ligger tæt op ad mit.)

 

Sammenbragte familier er åbne familier

Det kan nogle gange føles som om dørene til sammenbragte familier står på vid gab. Det er en udfordring for mange.

I en kernefamilie er der ikke rigtigt nogen, der blander sig i skolevalg, kost, bopæl, fritidsaktiviteter, tøjstil, typer af vinterstøvler osv. osv.

Det hører lissom til privatlivets fred. Altså med mindre, der er tale om omsorgssvigt, så lærere og pædagoger må lave indberetninger. Men det er heldigvis i meget sjældne tilfælde.

I kernefamilien er der ikke nogen, der blander sig. Mange kan have en mening, men de har ingen ret til med-beslutning om noget som helst.

Sådan er det ikke i sammenbragte familier.

Det var en af de helt store udfordringer for mig ved at leve i en sammenbragt familie for år tilbage. Og det er en af de helt store udfordringer for rigtigt mange – især kvinder.

 

sammenbragte familier er åbne familier

Der er MANGE, der ikke bare har en mening om, hvordan man gør tingene i en sammenbragt familie. Men de har også ret til at mene noget – og ret til at være med til at beslutte noget.

Jeg er ret privat, og min familie er enormt privat for mig. Jeg elsker at være den, der bestemmer ud fra, hvad jeg synes er bedst.

Sammen med min partner naturligvis. For vi vil lissom det samme med livet og familien (forhåbentlig). Hvor meget TV, der er godt. Hvilken kost der er bedst. Hvordan man taler med hinanden. På hvilke måder man bidrager til fællesskabet på. Hvilken skole, man mener er bedst for ens barn. Hvor meget der er godt at gå til i fritiden – og hvornår man skal have et job. Og så videre og så videre…

Men at skulle beslutte alt muligt sammen med en partners eks og denne nye partner – og ens egen eks-partner og dennes nye…

Så er dørene i vores sammenbragte familier piv-åbne.

Vel at mærke piv-åbne i forhold til mennesker, man ikke deler værdisæt med. Mennesker, der har valgt at leve et andet liv, end man selv har. Mennesker, man har besluttet, at man er så forskellig fra, at man ikke kan leve sammen mere på trods af løfter om medgang og modgang og til døden os skiller.

Det er bare ikke længere til døden os skiller. Men snarere til livet os skiller. Når vi ikke længere vil det samme liv.

De mennesker har alligevel en betydning og en medbestemmelse i ens liv. Det er i forhold til store ting og til små ting.

At f.eks. tidspunktet for hvornår man kan holde ferie kan afhænge af, hvornår eks’ens nye partners tvungne ferie ligger – det gør et eller andet fundamentalt ved trangen til frihed.

sammenbragte familier har dørene på vid gabBeslutningskompetencen er stækket. Dørene ind til maskinrummet – eller direktionen – er pivåbne.

Jeg rådgiver så godt som altid til, at det er nødvendigt at de to voksne partnere tager lederskabet i det nye familiefællesskab.

At alle beslutninger skal træffes dér – og ikke ovre i det gamle familiefællesskab.

Jeg mener stadig, at det er et ideal at stræbe efter – men det er og bliver et uløseligt paradoks – for om vi vil det eller ej – så er den sammenbragte familie en åben familie.

Opgaven bliver så at holde balancen i det paradoks. Det kan kun lade sig gøre, hvis det nye par er tætte samarbejdspartnere og har en åben kommunikation om alt.

Så hvis du synes, det kan være lidt svært det der sammenbragte hurlumhejhus, så er det her en af årsagerne.

,

Skilsmissejul: Hold nu kun én juleaften

xmas2Skilsmissejul kan være svær. Når jeg hører om forældre, der holder juleaften den 23. december, fordi de ikke har børnene den 24., ryster jeg helt ærligt på hovedet. I min verden er det et egoistisk voksenprojekt.

Den, der så får den 24., har nogle børn, der var igennem det hele i går. En andengangs jul.
I min optik fjerner det alt for meget af julens magi – og det er i hvert fald ikke for børnenes skyld. Det er for de voksnes skyld, fordi de voksne oplever, at DE har krav på jul med deres børn.

Og børnene siger selvfølgelig, at det er fint sådan, for de ved jo godt, at mor eller far bliver kede af det, hvis de skal sige, at de faktisk helst havde én juleaften. Og på den måde holdt fast i julens magi.

Man kan lave alt muligt andet hyggeligt end at kopiere juleaften. Spil et spil. Se julekalender. Se julefilm. Spis risengrød. Byt gaver.

Så hvis du er ligeglad med, om du holder jul den 23. eller 24., og dermed holder det den dag, du har dine børn – så fratager du børnene magien, og du fratager den anden forælder det helt særlige ved, at jul er én gang om året.

Det synes jeg. Hvad synes du?

(Husk, at du kan være anonym, når du kommenterer. Du skriver bare forbogstaver eller et andet navn.)

Mødt en mand med børn? Er du så bonusmor?

mødt en mand med børnHvis du har mødt en mand med børn, er der med stor sandsynlighed en masse tanker, der kører rundt i hovedet på dig.

Hvornår er det smart at møde hans børn?

Hvilken rolle skal du have over for dem?

Må du opdrage?

Hvor enig er du med deres far om sengetider, bordskik, værdier?

Hvad med deres mor? Hvor meget fylder hun? Og hvilken relation skal du have til hende?

Der er ikke noget at sige til, hvis du er lidt rundtosset lige nu. Det er noget ganske andet at have mødt en mand med børn i forhold til at have en kæreste, der ikke har børn.

Ganske andet.

Det er det første skridt til, at det bliver godt: acceptér, at det er anderledes. At der er hurdler, der skal overkommes.

En af tingene, der er anderledes er, at du er ikke nr. 1. Du kommer aldrig til at være nr. 1.

Der vil med stor sandsynlighed også være perioder, hvor du ikke kan se din kæreste, fordi han er sammen med sine børn.

Det er et vilkår, når du har mødt en mand med børn.

Det er bestemt ikke det samme som, at du skal være en dørmåtte og finde dig i det ene og det andet. Men der er nogle grundvilkår, du må acceptere. Du behøver ikke synes, det er dejligt eller godt, men du må acceptere, at det er sådan, det er.

Ellers bliver det en lang tur i lidelses-rutschebanen. Og den gider du ikke have partoutkort til.

Så…

Skridt 1: acceptér, at det er anderledes at have en kæreste, der har børn

Skridt 2: indse, at du aldrig bliver nr. 1.

Hvis du kan det, er du faktisk allerede langt!

Og hvis du vil videre, så har jeg to tilbud til dig:

  1. En netværksgruppe, der mødes ca. en gang om måneden og taler om alt mellem himmel og jord i forhold til det at være kæreste med nogens far. Læs mere her.
  2. Et 5-ugers online forløb, der hjælper dig igennem den første tid og er med til at sætte rammer for, hvad der er rimeligt at finde sig i, og hvad der ikke er. Læs om forløbet lige her.

Sammenbragt familie konflikter: mere almindeligt, end du måske tror

sammenbragt familie konflikterFor mange er sammenbragt familie konflikter dagligdag. Konflikter på kryds og på tværs. Og der findes ingen lette løsninger.

Når man ikke ved, hvad man taler om, siger man ting til kvinden som, at “du er den voksne” – “du burde være mere rummelig” – “det er jo ikke børnenes skyld”.

Eller man siger ting til manden som, at “det skal du ikke finde dig i” – “kæmp for dine børn” – “dine børn skal altid komme først.”

Eller man siger ting til barnet som “hvor er det synd for dig, at hun/han er så skrap/sur/ligeglad”.

Det er nødvendigt at se helheden for at sætte hjælpen ind mod de sammenbragt familie konflikter.

Det er mest almindeligt at tage barnets perspektiv og sende medfølelsen den vej. Det er også en helt naturlig automatreaktion, fordi barnet er uden skyld i skilsmissen, der har startet det hele.

Og den automatreaktion kommer fra omverdenen – og af og til også fra rådgivere.

Når du står midt i det her konfliktfyldte farvand, kræver det meget at minde dig selv om, at du er OK, selvom du har det svært med nogle børn. Eller med en biologisk forælder. Eller hvad som helst. Du har det, som du har det.

Vid med dig selv, at det er vigtigt at se det fra alle perspektiver. At intet perspektiv er mere gyldigt end et andet.
sammenbragt familie konflikterSammenbragt familie konflikter er komplekse, og de skal ses i det komplekse lys for at blive løst. Hvis der kun anskues fra barnets perspektiv, holder familien ikke sammen. Det er næsten garanteret.

Påvirkningerne ind i den sammenbragte familie er mange – og mangeartede.

Det er alt lige fra dem, der reelt set er under fælles tag – til de biologiske forældre, venner, bedsteforældre, øvrig familie. Alle har en mening og en holdning, og det påvirker familien.

På tegningen burde måske også have været samfundet. Pædagogerne, medierne, eventyrene. De er også med til at forplumre billedet af, hvordan konflikter i det sammenbragte skal tackles.

Og alt dette må og skal vi kigge på – og en del skal forkastes – når vi kigger på sammenbragt familie konflikter.

Og ja, der skal også ses på børnene. Se f.eks. en artikel her om barnets rolle i  relationen til en bonusmor.

Når du er i terapi eller får rådgivning til din sammenbragte familie hos Sølvi, er der ingen hellige køer (heller ingen hellige børn), og vi kigger på hele familiefællesskabet, og hvad der påvirker. Hos Sølvi er der ikke en syndebuk.

Book din tid på mail eller telefon 5152 3668.

 

Ond stedmor: myten der ikke vil dø

Åh, at være en ond stedmor  – den myte lever desværre i bedste velgående.

ond stedmor

Det der opslag i Facebookgruppen Fars Kærester er et eksempel på en klassisk dobbeltmoralsk fordømmelse af STEDMODEREN. Den onde, onde stedmor. Måske kender du det at blive betragtet som en ond stedmor?

Gad vide hvor mange syvtommersøm det skal bankes ind i hovederne med, før det synker ind. Men det er IKKE (ikke ikke ikke!) naturligt at elske en andens barn lige så meget og på samme måde, som du elsker dit eget på.

Selvfølgelig er det ikke det!

Og selvfølgelig bliver det endnu mere tydeligt, når man får sit eget barn – hvis man ikke havde et i forvejen.

SELVFØLGELIG.

Hvorfor i alverden er det så farligt at indrømme?

Hvorfor i alverden er der (STADIG) så meget fordømmelse, når man så indrømmer det?

 

At blive set som en ond stedmor for at føle noget helt naturligt, er i min verden helt gak.

 

Hvorfor er Fars Kæreste (stedmor, bonusmor, papmor – whatever) STADIG så farlig?

Tror folk virkelig, at man ikke kan opføre sig respektfuld og ordentligt og kærligt over for de børn, der bor i ens hjem noget af tiden, med mindre man elsker som om, det var ens egne? Seriøst?

ond stedmor kender vi fra eventyreneSom om man bliver Askepots onde stedmoder, fordi man ikke har samme tolerancetærskel over for de børn, der halvdelen af tiden lever i en anden familie med et andet værdisæt? Seriøst?

Come on!

Livet i den sammenbragte familie er kompleks. Hyper komplekst. Og et af vilkårene er, at der er børn, der bor der noget af tiden. Ofte på skift. Og på kryds og tværs.

Har man eget biologiske barn med ind i det sammenbragte familiesystem, så har man et væsen, som man har skabt og har kendt siden det var minus 9 måneder gammel. Man har (ofte) holdt det i live ved hjælp af egenproduceret mælk. Man har været den primære voksne at skabe tilknytning med.

Sådan kan det aldrig være med en 8-årig, der følger med den mand, man har forelsket sig i. Aldrig.

Du kan aldrig skabe samme tilknytning til sådan et barn, som du gør med den baby, du kigger dybt i øjnene, mens den spiser fra dit bryst. Aldrig.

Det ER bare anderledes.

Ku’ vi ikke godt bare snart acceptere, at det er noget andet?

Savner du nogen at tale med om din rolle som bonusmor/stedmor/fars kæreste?

Netværket Fars Kærester har eksisteret i mange år – som facebookgruppe og som fysisk netværk. Hvis du anmoder om optagelse i Facebookgruppen, skal du være obs på, at Freya Chalotte Holm, som jeg arbejder sammen med, vil sende dig en en personlig besked, hvor hun tjekker, at du er en kvinde, der reelt lever med en mand, der har børn.

Vi er meget påpasselige med at passe på kvinderne i vores grupper på Facebook – derfor er der særlige regler, vi beder dig om at leve op til, før vi åbner døren for dig.

Det fysiske netværk mødes ca. 10 gange om året. Hop over i webshoppen og find det Fars Kærester LIVE, du gerne vil tilmelde dig. Der er max. 10 kvinder med hver gang. Det giver et trygt rum med masser af tid og rum til alle.

Husk, at du er anonym i kommentarerne nedenfor

Sølvi DegnegaardDu behøver ikke skrive dit eget navn eller en rigtig mailadresse, hvis du kommenterer nedenfor. Det er med andre ord helt anonymt at kommentere eller spørge om noget.

 

, ,

Bonusmor gør forskel og kan li’ din søster bedre end dig

Det er hårdt, når bonusmor gør forskel. Av! Av! Av!bonusmor gør forskel

Hvis det er sandt, så er det ulideligt hårdt at være barn midt i det.

Og nu taler vi ikke om, at man bedre kan li’ eget barn frem for kærestens barn. For det kan de fleste (forhåbentlig).

Vi taler om, at kæresten har mere end ét barn, og det opleves som om stedmor (eller stedfar) bedre kan li’ ét barn frem for de andre. Og så virker det som om bonusmor gør forskel.

Av!

Hvis nu vi i et øjeblik vender perspektivet 180 grader om til stedmor i stedet for barn.

Så er det en helt almindelig mekanisme hos de fleste stedmødre, at de er bange for at overskride barnets grænse.

Og det er i virkeligheden derfor, at bonusmor gør forskel

De passer (bevidst eller ubevidst) på ikke at krænke barnet og “tvinge” ind i en relation, som det måske ikke ønsker. Som stedmor er man utroligt opmærksom på ikke at tage noget fra moderen i relationen, og bl.a. derfor kommer mange til at være afventende i relationen.

Man prøver måske lidt og spørger: “hvordan gik det i skolen?” – “fik du gode fødselsdagsgaver hjemme hos mor?” – “hvem leger du bedst med i børnehaven?” Og kommer der igen og igen – i ugevis, månedsvis og nogle gange årevis – enstavelsesord eller næsten ingen svar, trækker man følehornene til sig. Det samme hvis barnet kun henvender sig til far med svarene.

Relationen er brudt. (Og her kunne der med fordel lige være en manual til, hvad faderen kan gøre i sådan en situation, for han er i langt de fleste tilfælde nøglen til at løsne op for det her.)

Barnet og bonusmor skal have hjælp af den biologiske forælder

Hvis der så er flere børn, og det ene gerne vil indgå i relationen – så er det den, man som stedmor griber. For her er man sikker på, man ikke krænker eller går over grænsen.

Denne type af barn-voksen relationer er ikke kun den ene voksnes ansvar.

Hvis barnet ikke selv kan, skal barnet have hjælp fra sin biologiske forælder til at træde ind i relationen med den anden voksne. Der kan være meget på spil. Loyalitetskonflikt ift. mor, utydelighed om stedmors rolle osv, osv.

Uden den hjælp er det virkelig nemt at stemple kvinden som Den Onde Stedmor, for “hun er jo den voksne” og “hun vidste jo hvad hun gik ind til.”

Nej. Nej. Nej.

Alle i systemet har medansvar for systemet. Også de relationer, man ikke er en direkte del af.

Så hvis det ser ud som om en stedmor bedre kan li’ et barn frem for et andet – så prøv at se på, om det barn har tilbudt en relation eller ej. Der er stor sandsynlighed for, at svaret bor der.

Vil du blive klogere på din egen rolle som bonusmor, kan du måde være med til møde i Fars Kærester LIVE eller du kan tilmelde dig 5 ugers forløbet Ny Bonusmor.