Ond stedmor: myten der ikke vil dø

Åh, at være en ond stedmor  – den myte lever desværre i bedste velgående.

ond stedmor

Det der opslag i Facebookgruppen Fars Kærester er et eksempel på en klassisk dobbeltmoralsk fordømmelse af STEDMODEREN. Den onde, onde stedmor. Måske kender du det at blive betragtet som en ond stedmor?

Gad vide hvor mange syvtommersøm det skal bankes ind i hovederne med, før det synker ind. Men det er IKKE (ikke ikke ikke!) naturligt at elske en andens barn lige så meget og på samme måde, som du elsker dit eget på.

Selvfølgelig er det ikke det!

Og selvfølgelig bliver det endnu mere tydeligt, når man får sit eget barn – hvis man ikke havde et i forvejen.

SELVFØLGELIG.

Hvorfor i alverden er det så farligt at indrømme?

Hvorfor i alverden er der (STADIG) så meget fordømmelse, når man så indrømmer det?

 

At blive set som en ond stedmor for at føle noget helt naturligt, er i min verden helt gak.

 

Hvorfor er Fars Kæreste (stedmor, bonusmor, papmor – whatever) STADIG så farlig?

Tror folk virkelig, at man ikke kan opføre sig respektfuld og ordentligt og kærligt over for de børn, der bor i ens hjem noget af tiden, med mindre man elsker som om, det var ens egne? Seriøst?

ond stedmor kender vi fra eventyreneSom om man bliver Askepots onde stedmoder, fordi man ikke har samme tolerancetærskel over for de børn, der halvdelen af tiden lever i en anden familie med et andet værdisæt? Seriøst?

Come on!

Livet i den sammenbragte familie er kompleks. Hyper komplekst. Og et af vilkårene er, at der er børn, der bor der noget af tiden. Ofte på skift. Og på kryds og tværs.

Har man eget biologiske barn med ind i det sammenbragte familiesystem, så har man et væsen, som man har skabt og har kendt siden det var minus 9 måneder gammel. Man har (ofte) holdt det i live ved hjælp af egenproduceret mælk. Man har været den primære voksne at skabe tilknytning med.

Sådan kan det aldrig være med en 8-årig, der følger med den mand, man har forelsket sig i. Aldrig.

Du kan aldrig skabe samme tilknytning til sådan et barn, som du gør med den baby, du kigger dybt i øjnene, mens den spiser fra dit bryst. Aldrig.

Det ER bare anderledes.

Ku’ vi ikke godt bare snart acceptere, at det er noget andet?

Savner du nogen at tale med om din rolle som bonusmor/stedmor/fars kæreste?

Netværket Fars Kærester har eksisteret i mange år – som facebookgruppe og som fysisk netværk. Hvis du anmoder om optagelse i Facebookgruppen, skal du være obs på, at Freya Chalotte Holm, som jeg arbejder sammen med, vil sende dig en en personlig besked, hvor hun tjekker, at du er en kvinde, der reelt lever med en mand, der har børn.

Vi er meget påpasselige med at passe på kvinderne i vores grupper på Facebook – derfor er der særlige regler, vi beder dig om at leve op til, før vi åbner døren for dig.

Det fysiske netværk mødes ca. 10 gange om året. Hop over i webshoppen og find det Fars Kærester LIVE, du gerne vil tilmelde dig. Der er max. 10 kvinder med hver gang. Det giver et trygt rum med masser af tid og rum til alle.

Husk, at du er anonym i kommentarerne nedenfor

Sølvi DegnegaardDu behøver ikke skrive dit eget navn eller en rigtig mailadresse, hvis du kommenterer nedenfor. Det er med andre ord helt anonymt at kommentere eller spørge om noget.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *